Parterapi
Det er aldrig for tidligt at gå i parterapi
Alle par støder med tiden på udfordringer, der er svære at løse alene.
Krise og konflikt, lystforskelle og utroskab, kommunikationsproblemer og tvivl om forholdets holdbarhed er nogle af de temaer, I kan tage op sammen med mig.
Som hovedregel gælder det, at hurtig hjælp er effektiv hjælp. Jo før I kommer, jo større chance har vi for at få løst op for det svære, før det overtager.
Også gamle kriser og svigt, der aldrig rigtigt er helet, er mulige at arbejde med.
Parterapi går ud på at skabe et trygt rum, hvor jeg hjælper jer med at komme til kernen af udfordringen i stedet for blot at gentage jeres konfliktmønster.
Det indebærer at se på, hvad der ligger under den synlige del af konflikten, at øge forståelsen for den andens position og genfinde fokus på et fælles mål.
Jeres udvikling tager afsæt i det, som sker i samtalerummet, men selve forandringen foregår i den tid, der går mellem sessionerne. Hjemme skal I arbejde videre med jeres adfærd og perspektiver.
Derfor er det vigtigst, at I begge er villige til at lytte åbent til den anden og at arbejde dedikeret for at løse jeres konflikt.
Gør jer gerne fælles tanker om, hvad I særligt ønsker hjælp til, før I møder op. Det giver et afsæt at starte samtalen fra.
Hvilken type terapi, I har brug for, behøver I ikke vide: Jeg danner mig et indtryk af jeres udfordringer og en relevant fremgangsmåde, når vi taler sammen.
Udtalelse fra en kvindelig online-klient
“Sara er en utrolig fordomsfri og kompetent sparringspartner og terapeut. Hun forstår at få dig til at se, hvad det handler om i dig og spotte dine egne udviklingspunkter, så du kan vokse som menneske. Hun lader dig ikke sidde fast i offertænkning, men giver dig perspektiver, der flytter dit syn på situationen. Derudover er hun altid glad, tålmodig og energigivende at tale med. Jeg har brugt Sara til gennem flere år, og det har jeg planer om at fortsætte med.”
— Maiken, 47 år